Evaluering er et af de ord, der ofte giver røde ører, når det gælder konfirmationsforberedelsen. Tro kan ikke evalueres - sandt nok! - men det kan undervisning! Kom vi nærmere det planlagte mål eller ikke? På baggrund af års evaluering er her ti gode råd til vellykket undervisning.

Evaluering er et af de ord, der giver røde ører, fordi vi er i så vant til at se det som ”find 5 fejl” eller som et økonomistyringsbegreb. Men det er faktisk et afgørende og frugtbart pædagogisk begreb. Det, der driver værket i undervisning, er erfaring både hos underviser og dem, der undervises, af, at det rykker. Det indebærer evaluering. Underviseren har brug for at se, hvad der pædagogisk virker og flytter på noget både i planlægningen af forløbet og undervejs. Konfirmanderne, der er i gang med at lære, kan heller ikke lade være med at evaluere det undervisningsforløb, de er sat i. Om ikke andet noterer de sig på et eller andet plan, om det er kedeligt eller interessant, ligegyldigt eller relevant. Og hver gang konfirmanderne får lov til at standse op og reflektere over, hvad de har arbejdet med, og hvilke nye spørgsmål det rejser for dem, giver det i sig selv væsentlig læring.

Her kommer 10 gode råd til en vellykket konfirmationsforberedelse, samlet på baggrund af mange års evaluering hos underviser og konfirmander og støttet af international forskning:

 

1. Stræb efter indholdsmæssig klarhed

Kun på baggrund af et grundigt teologisk-pædagogisk forarbejde opnås den nødvendige og gode elementarisering, som gør et emne tilgængeligt for konfirmanderne. Det er underviserens opgave at skabe indholdsmæssig klarhed og overblik.

 

2. Stræb efter strukturel klarhed

Det er forudsætningen for vellykket undervisning, at underviseren har tilvejebragt strukturel klarhed over et forløb og over den enkelte lektion i forløbet. Det, som konfirmanderne skal lave i forløbet, skal have en tydelig hensigtsmæssighed.

 

3. Skab et positivt, læringsorienteret klima

Konfirmandstuen skal være et godt fællesskab at være i for alle. Ingen kan lære noget, hvis de føler sig i klemme. Men konfirmandstuen skal samtidig være et sted, der vil noget. Tiden skal bruges på læringsorienterede aktiviteter og ikke tilfældig underholdning.

 

4. Sørg for gennemtænkte omgivelser

Både kirkens rum og samfundets rum er gode læringsrum for konfirmationsforberedelsen ved siden af konfirmandstuen. Noget læres godt ved bordene, andet foran alteret eller på gaden. Der læres bedst i gennemtænkte omgivelser. Det handler ikke kun om gode lyd- og lysforhold.

 

 

5. Skab et åbent, dialogisk miljø

Samtalen er det sted, der rykker. Kun når noget brænder på for begge parter, er samtalen væsentlig. Det er underviserens opgave at skabe et åbent, dialogisk miljø, hvor konfirmanderne bliver ansporede til og aldrig er bange for at kaste sig ind i samtalen.

 

6. Sæt mange undervisningsformer og -metoder i spil

Kun i udfoldelsen af den bredeste vifte af metoder og arbejdsformer tilgodeser undervisningen kristendommens mangefacetterede stof og den forskellige tilgang i læringen hos de enkelte konfirmander.

 

7. Stræb efter klar, forståelsesorienteret kommunikation

Helt grundlæggende vil kristendommens stof og tradition kun være til i kommunikation med mennesker. Det er en underviseropgave at sørge for, at kristendommens stof møder konfirmanderne så præcist som muligt dér, hvor de er, og med de livsspørgsmål, de har. 

 

8. Giv plads til konfirmandernes selvvirksomhed

Konfirmanderne er i sig selv et vigtigt lærende fællesskab. Kun når konfirmanderne selv arbejder med stoffet, opstår den fortrolighed, som er undervisningens mål, at kristendommen skal være en del af konfirmandernes egen livshorisont. 

 

9. Imødekom individualiserede krav

Refleksivitet og selvrefleksivitet er en afgørende side af den indre mentale bearbejdelse og tilegnelse i læringsprocessen. Undervisningen når kun sit mål ved at åbne op for undervisningsformer, der tilgodeser det individuelle og personlige, f.eks. erfaringsbaseret arbejde eller emne- og projektorienteret arbejde med de tilhørende refleksive evalueringsformer (logbog, portefølje).

 

10. Skab samarbejde om undervisningen

Samarbejde med andre faggrupper omkring kirken, med lærere, med forældre, med menigheden, med kollegaer betyder en øget faglighed både på det indholdsmæssige og det pædagogiske plan. Flere øjne og en kollegial diskussion styrker gang på gang formidlingen og arbejdsglæden.

 

Læs mere i Lars Nymark: Sammenhæng i undervisningen. Aros Underviser 2008

                                                                                                                                                 Lars Nymark