Ændringer i skemastruktur og i et områdes skolestruktur rejser i disse år en række udfordringer til konfirmationsforberedelsens struktur. Det kræver omtanke, samtale og nytænkning.

Siden engang i 1970’erne har konfirmationsforberedelsen i Danmark ligget i en ugentlig dobbeltlektion inden for 7.-8.klasses normalskema. Bortset fra København har det øvrige Danmark haft den som morgentimer. Så selvfølgeligt har det været, at man kunne fristes til at tro, at det var en del af Guds skabelsesorden. Men bare en lille smule historisk bevidsthed vil afsløre, at strukturen for konfirmationsforberedelsen altid har fulgt den aktuelle struktur i folkeskolen. Nu bevæger den sig i disse år pludselig igen.

Pædagogiske mål fører i folkeskolen til ønsker om ny time- og ugeskemastruktur. Typisk bliver præster stillet over for ønsker om at rykke konfirmationsforberedelsen ud i ydertimer eller gerne helt ud af skoleskemaet. ”Bedre undervisning i folkeskolen for færre penge” bliver argumentet for at flytte overbygningsklasser fra mindre skoler i landområderne til centrale skoler i byområderne eller helt lukke de små skoler. Kommunernes Landsforening har beregnet, at yderligere 500 små skoler forsvinder de nærmeste år. Set både fra et lokalt sogns og fra konfirmationsforberedelsens synspunkt er det et voldsomt indgreb, der kræver grundige strukturovervejelser og nødvendige strukturændringer.

Kirken er til på dialogens vilkår i samfundet. Der er ikke anden konstruktiv vej. En god dialog kunne måske i enighed mellem skolen, kirken og lokalsamfundet føre frem til nye strukturer for konfirmationsforberedelsens placering. Og bestemt ikke nødvendigvis ringere strukturer end dem, vi har i dag. Hvor er der tid til at se film, komme på ekskursion, bevæge sig ud i sognet og hjem i konfirmandstuen igen, lukke en malerspand op eller erfare kristendom som et væsentligt, socialt fællesskab fra kl.8 til kl.10 tirsdag morgen?

Situationen kalder som sagt på samarbejde. Samtale til gensidig forståelse for, hvad skolens undervisning og kirkens undervisning har som mål og kunne bruge som rammer.

Der er fire forhold, som skal tænkes ind:

1. konfirmanderne går ”til præst”
2. forældregruppens holdning
3. det lokale sogneliv
4. undervisningens kvalitet

 Det giver sig selv, at ikke alle fire forhold altid lader sig tilfredsstillende indfri. Der vil nødvendigvis være tale om en afbalancering. Men det er her mellem de tre forhold, der skal tænkes samarbejde med kolleger, utraditionelle strukturformer, weekender og lejre, skole-kirke-samarbejde.

 

Læs mere om problematikken i et førstehjælps-værkstedshæfte, som kommer fra Teologisk Pædagogisk Center omkring 1.november.

 

Læs flere overvejelser over undervisningens kvalitet i Lars Nymark: Sammenhæng i undervisningen. Aros Underviser 2008

 

Billederne:

Konfirmander arbejder med visualisering af de tre trosartikler

                                                                                                                                                 Lars Nymark