Konfirmanderne siger: at gå til præst. De kunne aldrig drømme om at sige andet. Dåbsoplæring er noget andet end matematikundervisning. Derfor skal konfirmandunderviseren trække på andre ressourcer end læreren - ressourcer, som konfirmationsforberedelsen et langt stykke af vejen rummer.

Der er kun grund til at ønske præsten til lykke med de konfirmander, der nu er godt i gang. 72 % af danske konfirmander – viser den store konfirmandundersøgelse ”Confirmation Work in Europe 2010” – er glade for deres konfirmationspræst og 63 % for undervisningen. Kun 12 % krydser, at de er utilfredse. Det kan hverken undervisningen eller lærerne i folkeskolen leve op til!

I mange år har jeg ellers tænkt, at præster skulle bestræbe sig på at blive professionelle lærere, selv om Jakobsbrevet advarer mod det. Det er nu absolut heller ikke uvæsentligt at kende den didaktiske trekant til undervisningsplanlægning, kunne strukturere og tilrettelægge undervisningen pædagogisk og sætte mange metoder i spil.

Men når 72 % af konfirmanderne giver konfirmationspræsten en flot karakter, kan det ikke være pga. af hans eller hendes fagpædagogisk velforankrede undervisning, selv om den også spiller en rolle. Uddannelsesbaggrunden er minimal, og det daglige pædagogiske udviklingsmiljø er smalt. En folkeskolelærer ville komme hurtigt til kort på det grundlag. Derfor må det være nogen andet, konfirmanderne efterspørger – og tilsyneladende får – når de ”går til præst”, end når det gælder matematik eller geografi.

Måske hænger det sammen med nogle andre markante tal i konfirmandundersøgelsen. Den fortæller, at 96 % af konfirmanderne er døbte fra start, og kun 1 % af de udøbte, der deltager i undervisningen, er uafklarede mht., om de skal døbes (og altså konfirmeres). 72 % af konfirmanderne krydser, at de selv har valgt at gå til konfirmationsforberedelse. 55 % peger på deres egen dåb som motivation for det – og 90 % forestiller sig, at de selv en dag vil have deres børn døbt. Og ud af de 96 %, der til sidst glæder sig til konfirmationsdagen med alt, hvad den rummer af de bedste værdier i livet lige fra familienetværk til iPhone, markerer de 57 % konfirmationshandlingen i kirken som en afgørende faktor i dagen.

Konfirmanderne kommer ikke med nogen erfaring af kristendom og kirke, som er til at skrive hjem om, og de prioriterer andre emner og arbejdsformer end præsten, viser undersøgelsen, men det, der er deres grund til at vælge ”at gå til præst”, får de åbenbart gennemgående – i mødet med præsten.

Det er kun til at blive glad af, at det, der helt grundlæggende efterspørges af konfirmanderne, er indbygget i undervisningen og underviser-identiteten, og ikke først skal hentes i en master-uddannelse hos en anden profession. Dåbsoplæring er noget andet end matematikundervisning.

Konfirmationsforberedelse skal forankres i det, som præsten er og står for og er god til. Dér udspringer modet og lysten til at undervise, dvs. lyst og mod til at stræbe efter at udfolde dåbsoplæringen i alle tænkelige, konstruktive emner, tilgange og arbejdsformer, der rører ved konfirmanderne. Det sidste er så til gengæld underviserens motivation for hele tiden at arbejde på selv at styrke sin pædagogiske indsigt og tænkning.

 

Læs mere i Lars Nymark: Sammenhæng i undervisningen. Aros Underviser 2008

                                                                                                                                                 Lars Nymark