Brudstykker af en Rembrandt-pilgrims dagbog

Kasper Bro Larsen

 

Der er ikke mange, der kan prale af at have en Rembrandt-samling. Men det kan jeg. Da vi begyndte at lave bogen om Rembrandt som bibelfortolker (Aros Forlag), opdagede vi hurtigt, at gengivelser ikke er det samme som originaler. Så jeg begyndte en pilgrimsfærd, som endnu står på.

Jeg begyndte at opsøge værkerne for at studere dem på nært hold. Og det lønner sig. På National Gallery i London grundlagde jeg min samling med det imponerende Belshassars Gilde (ca. 1635).

 

Billedet er skævt beskåret, så vinen fra den forskrækkede kvindes pokal ikke falder lodret mod jorden. Det lever jeg med.

Siden hen er min bestand vokset støt. I Washington føjede jeg portrætter til af Jesus og Paulus. På Gemäldegalerie i Berlin udvidede jeg med et helt kuld af mesterværker, fx Moses med lovens tavler (1659) og Jakobs kamp med englen (samme år). I Rembrandts hus i Amsterdam kom en anden genre til: raderingerne, som hos Rembrandt ligner en leg. Det enorme Nattevagten på Rijksmuseum skulle også hentes hjem (skønt den ikke forestiller nogen nattevagt, men et kompagni af soldater under afmarch).

Senest var udstillingen Rembrandt og Kristi ansigt på Louvre i sommeren 2011 en oplevelse for sig. Kuratorerne var rigeligt forhippede på at gøre Rembrandt til sympatisk anti-antisemit. Velmenende, men næppe historisk. Men værkerne var fantastiske – endda med udlånte Rembrandter fra Rusland.

I det hele taget er det vidunderligt at have fået en retning i sit liv. Før var verden et kaos af tilfældige steder. Nu har stederne fået mening. Og mange ligger endnu foran mig. Autobahn er en camino for Rembrandt-pilgrimmen: Hamborg, Kassel, Frankfurt, Dresden og München, for blot at nævne nogle af helligstederne. Skt. Petersborg gemmer på selve gralen, som jeg knapt tør nærme mig: Den fortabte søns hjemkomst (ca. 1662). Og Stockholm er et Jerusalem. Her findes det sublime og muligvis sidste maleri fra Rembrandts hånd med den gamle, blinde Simeon, der bærer på det svævende, selvlysende Messias-barn (1669).

Jeg har ikke føjet det til min samling endnu. Men en pilgrim er altid på vej. Er du endnu ikke begyndt på din vandring, kan du slå følge med mig og grundlægge din samling i det små. Der er særligt to steder i Danmark, hvor du kan begynde, nemlig på Vejle Kunstmuseum og Statens Museum for Kunst. Ellers kan du planlægge ferien i dette katalog over Rembrandt-malerier. Må din vej gå dig i møde.