Der er opgaver, som hænger på underviseren i konfirmandstuen: overblik og struktur, formidling af traditionens stof og former, klasserumsledelse. Men målet med konfirmationsforberedelsen nås kun, hvis konfirmanderne får mulighed for selv at arbejde med og udtrykke sig om deres kristentro.

21Tanken om konfirmanderne, der nu fylder ugentligt på arbejdsplanen helt til hen på foråret, kan godt give sved på panden. Måske er det vigtigt at huske, at noget af præstens ansvar for konfirmandernes dåbsoplæring handler om at lade konfirmanderne selv arbejde.

Kristendommen opfinder vi ikke ved at pille i egen navle. Den kommer til os og bliver sat foran os. Der er altså noget, der skal formidles til os, og nogen, der skal gøre det. I konfirmationsanordningen hedder det ”den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste” og ”præsten har ansvar”.

Men der står også ”fortrolighed med” som et af konfirmationsforberedelsens mål, dvs. at konfirmationsforberedelsen skal sørge for, at kristendommen har mulighed for at blive en del af konfirmandernes personlige liv og horisont. Tro vil grundlæggende kun være til i kommunikation med mennesker, altså i det direkte møde. ”Pro me” kaldte Luther det.

Det betyder, at lige så vigtigt traditionsformidlingen er, lige så vigtigt er det, at konfirmanderne får mulighed for selv at arbejde med deres kristendom. Der skal være indbygget en udstrakt selvvirksomhed i undervisningen på alle planer, små øvelser hver gang, hvor troens tematikker kan nå at blive personligt nærværende, og store øvelser, hvor konfirmandernes kristendom bliver udfordret. I undersøgelsen ”Confirmation Work in Europe (2010)”, siger 65 % af præsterne, at de har ladet konfirmanderne være med til aktivt at forme gudstjeneste, mens kun 46 % af konfirmanderne har oplevet, at det var sådan!

Konfirmanderne skal ikke kun udfordres på svarene om kristendommen, men også på deres spørgsmål. Der skal være mulighed for frirum i undervisningsforløbet til at finde frem til de steder, hvor kristendommen brænder på netop for dem, og lige så vigtigt: de skal have tid og rammer til at gå efter deres svar – og måske tilmed have ansvar for at formidle dem til andre. Særligt projektarbejdsformen kan her give konfirmanderne gode muligheder for at være teologiske medspillere i undervisningen.

Præsten har leveret konfirmanderne den første oneliner i det følgende – sloganet var, hvad konfirmanderne leverede tilbage efter selv at have arbejdet i fællesskab med sagen. Og først da er formålet med konfirmationsforberedelsen opfyldt:

 

BØN ER AT HVILE HOS GUD

Det tager 2 minutter at bede en bøn,

men Gud er der meget længere.

 

PÅSKE ER DØD, DER BLIVER TIL LIV MED JESUS

Jesus hang på kors,

men stod op i morg’s.

 

NADVER ER EN PLADS VED GUDS BORD

Kom og få legeme og blod,

så tilgiver han dig dit rod.

 

(uddrag af konfirmandslogans)

 

Få flere ideer til konfirmandernes selvvirksomhed i Lene Sander, Signe Rørdam Thomsen og Lars Nymark: At sætte ord på hvad jeg tror på. Et konfirmandmateriale fra Aros Underviser 2009.