En af mine konfirmander sagde engang i en samtale: ”Rummet er et anderledes dejligt sted, hvor man kan være stille, for der er så meget larm mange steder”. Det er værd at bemærke udtrykke ”et anderledes dejligt sted”. Mange unge har en god fornemmelse for kirkens særlige karakter. De fleste konfirmander er optaget af kirkerummet og åbne overfor en religiøs praksis. Mange vil gerne læse en bøn eller en tekst, tænde et lys, gå i procession, knæle ved alteret eller ringe med en klokke. Det vil give selve undervisningen et godt perspektiv jævnligt at omsætte det elementære indhold til små rituelle begivenheder. Der er mange måder at gøre det på og kan udvikles i samarbejde med de unge. Generelt gælder det om at skabe et rum for et ritual uden afbrydelse og at det udfolder sig med et forløb, som alle er indforstået med fra starten og deltager aktivt i. Det kræver en organist eller en anden, der kan spille på orgel eller klaver. Det kan være ganske kort eller længere forløb, der er indøvet gentagende gange. 

- Vandring i kirkerummet med forskellige stationer med f.eks. bøn, musik, læsning og sang.

- Minigudstjenester med konfirmander som aktører

- Vandregudstjeneste/pilgrimsvandringer i området

Gennem legen med ritualer sker der en værdifuld oplevelse af sammenhæng og tilegnelse af liturgi ofte på en mere inddragende måde end ved de almindelige gudstjenester. Højmessen kan ikke stå alene som det sted, hvor konfirmander får sans for at fejre evangeliet. De må selv lægge krop til ritualet og bliver delagtige i budskabet. Kunsten i arbejdet med ritualer er at skabe og opretholde et rum af nærvær med konfirmanderne, hvor ord og krop er inddraget i en fælles begivenhed.

I bogen ”GUD & MIG” er der et forslag til minigudstjeneste og et lille kapitel med konfirmandernes ord om ritual (side 56-59)

Benny Vindelev