Med Rembrandts øjne

07. 10. 11

"Do you wanna see my Rembrandts?"

Kasper Bro Larsen

Replikken ovenfor lød i New Orleans, da en kollega og jeg havde forvildet os ind på et galleri. Mens vi betragtede et tilfældigt maleri på væggen, fik vi et prik på skulderen. Det var galleriejeren. Og selvfølgelig ville vi gerne se hans Rembrandt-samling. Han førte os ind i et aflåst baglokale, hvor der hang otte ægte raderinger med bibelske motiver. Jeg var lamslået. Ikke så meget over prisen, (der naturligvis var uden for rækkevidde), men over kunstnerens indlevelse og dybe indsigt. Her var ikke kun en stor kunstner, men en fremragende bibellæser og -fortolker.

Biblen i hjertet

Oplevelsen i New Orleans blev anledning til en Aros-bog om Rembrandt som bibelfortolker, som jeg sammen med kolleger på Aarhus Universitet udgav i november 2010.

Bogen er gennemillustreret og viser eksempler på, hvordan Rembrandt på underfundig måde fortolker og formidler de bibelske fortællinger. Hele livet igennem arbejdede han med bibelmotiver; faktisk er en tredjedel af det samlede værk bibelske billeder. Det kan på sin vis undre, for det var ikke, hvad markedet efterspurgte. Rembrandt levede nemlig under det økonomiske og kulturelle boom i 1600-tallet, som man kalder Den hollandske Guldalder. En stor middelklasse voksede frem (nærmest som i Indien og Kina i dag) og her ville man først og fremmest have portrætter, landskabsmalerier og den slags. Ikke desto mindre er det Bibelen, Rembrandt i vid udstrækning beskæftiger sig med. Det ser ud til, at Rembrandt lever af portrætterne, mens hjertet brænder for de bibelske billeder.

Møllersønnen fra Leiden

Rembrandt Harmenszoon van Rijn blev født i 1606 i havnebyen Leiden, men drager som 19-årig ud i den store verden, da han kommer i lære som kunstmaler i Amsterdam. Fra 1631 slår han sig permanent ned i byen og bliver hurtigt en af tidens mest efterspurgte kunstnere. Han kommer til muffen, gifter sig med Saskia van Uylenburgh, som også agerer model for ham (endda på bibelske motiver), og han begynder selvbevidst at signere sine billeder med fornavnet alene (Rembrandt). Sådan er det jo med de helt store kendisser – se blot på Elvis og Medina.

Saskia og Rembrandt, ca. 1635

Rembrandts elskede Saskia dør imidlertid i 1642, og hans liv mister den stabilitet, som hun repræsenterede. Han kan ikke holde styr på pengene og går i 1656 bankerot. Privat går det ned ad bakke, men hans billeder og bibelfortolkninger får en helt ny dybde i disse år. Det er her guldet for alvor gemmer sig. Det er her han for alvor bliver sin egen.

Skæbnemøder

Hvad er det så, Rembrandt finder i Bibelen? Ja, han har været vidt omkring i Skriften – fra skabelse til dommedag – men lige netop skabelsen og dommedags-scenarier har han ikke skildret. Måske hænger det sammen med hans realisme. Det er ikke det store, kosmiske drama, der interesserer ham, men det lille, menneskelige drama. Her synes ét tema at dominere: Det guddommeliges pludselige og skæbneomvendende nærvær i menneskers hverdag, mødet mellem Gud og menneske. Mange af hans billeder handler derfor om det guddommeliges indgriben i menneskers virkelighed: Da Gud besøgte det gamle ægtepar Abraham og Sara, da han med englen forhindrede Abraham i at ofre Isak, da Gud blev menneske i Jesu fødsel, da Maria Magdalene opdagede den opstandne Kristus ved graven, og da disciplene i Emmaus pludselig genkendte den fremmede som deres herre:

For Rembrandt er Biblen en beretning om skæbnemøder. Som sådan har billederne også en forkyndende appel. For også vore liv er en kæde af skæbnemøder, som vi ikke selv har foranstaltet, men som ikke desto mindre definerer, hvem vi er. Sådan kan vi spejle os i Rembrandts billeder – og i Bibelens fortællinger.

Hund på Toilet

Men Rembrandts bibelske billeder er ikke kun eksistentiel forkyndelse. Der er også masser af glimt i øjet. Jesu fortælling om den barmhjertige samaritaner har han taget op flere gange. Lektor Ole Davidsen skriver om en radering fra 1633, der viser scenen, hvor samaritaneren bringer den sårede til kroen for at blive plejet.

Og hvad ser vi helt markant i billedets forgrund til højre? En stor hund, der er ved at træde af på naturens vegne. Hvad den laver der, skal ikke afsløres her. Hunden kan i stedet være en cliffhanger: Fortsættelse følger i bogen.