Dostojevskij
Rowan Williams, ærkebiskoppen af Canterbury, foretager i denne bog en dybtgående analyse af en verdenslitteraturens mest komplekse forfattere, Dostojevskij. Han finder bl.a., at hvis man skal forstå Dostojevskijs hensigt som skønlitterær forfatter, så kan det ikke skilles fra hans religiøsitet, og Williams mener, at Dostojevskij er forpligtet af en forståelse af både tale og skønlitteratur, som har dybe rødder i en form for teologi. I det hele taget ser Williams troens perspektiv som det, der grundlæggende kaster lys over, hvad det vil sige for Dostojevskij at skrive skønlitteratur, og over hans forståelse af den indbyrdes sammenhæng mellem menneskets frihed og menneskets sprog og forestillingsevne.
Forventes: 2013
Bog om Ebner (endelig bogtitel følger)
Denne bog om Ferdinand Ebner, den første kristne eksistensteolog, er det fjerde bind i Jørgen I. Jensens serie med overskriften ”Den tredje historie”. I en fortællende stil redegør forfatteren for, hvordan Ebner under indtryk af 1. verdenskrig indså hulheden i al idealisme, hvorfor han fandt det nødvendigt at formulere det kristne evangelium i en ny ikke-idealistisk tolkning. Krigen har så at sige ført til et sammenbrud af alle værdier og til den indsigt, at mennesket aldrig skaber sig selv og sit eget jeg. Jeg’et bliver først til, når der tales til jeg’et – fra Gud eller menneske. Der er ikke kun tale om et filosofisk og teologisk værk fra Jørgen I. Jensens side, for bogen handler i høj grad også om Ebners personlige forhold – f.eks. hans relationer til Josef Matthias Hauer og til de kvinder, der inspirerede ham.
Forventes: 2013