Personlig fortælling spiller med i ny bog
05. 01. 12
Gudmund Rask Pedersen, som er forfatter til den nye anmelderroste bog Jeg har ladet mig fortælle, åbner i et interview fra d. 23. december i Horsens Folkeblad op for sin egen personlige historie, der også spiller med i bogen. Den nu livsglade præst og forfatter fandt lys i sprækken, da livet ramlede sammen for ham.
Gudmund Rask Pedersen er optaget af et menneskes livsfortællinger, der danner grundsten for dét at være menneske. Han har en ganske særlig interesse for kristen grundfortælling, som også danner forudsætningerne for hans nyeste bog Jeg har ladet mig fortælle. Livet ramlede for den 54-årige sognepræst, da hans kone forlod ham, og han havde svært ved at finde lys i mørket. Men lyset kom tilbage, og Gudmund Rask Pedersens personlige historie inddrages også i bogen.